Faneprojektet

Faneprojektet har kørt gennem en årrække og nærmer sig sin afslutning.
Ved hjælp af Kulturarvsstyrelsens Rådighedssum blev der i 2008 fremstillet en fanereol med plads til 150-180 fladt liggende faner. Alle 648 faner fra de syv museer i det gamle Vejle Amt er blevet gennemgået og tildelt en tilstandsvurdering. Ved at sammenligne tilstandsvurderingen med den af museet givet kulturhistoriske prioritering kan faner udvælges til flad opbevaring i fanereolen.

De resterende faner rulles om polyethylen rør og opbevares hængende vandret, støttet i hver ende. Der vil blive plads til opbevaring af alle de rullede faner i det nye magasin når det står klar i midten af 2012.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.