I praktik på konserveringscentret

Emilie Bach og Emma Briese bruger en del af deres efterårsferie på at være i praktik som konservatorer.

Emilie er 17 år og er ved at tage en HF. Efterfølgende har hun planer om at søge ind på Konservatorskolen, da hun er meget interesseret i historie, kunst og bevaring og samtidig er vild med kemi. Hun har derfor fået lov til at følge en af vores malerikonservatorer i et par dage i efterårsferien.

Emma er også 17 år og er efterhånden en gammel kending her på stedet.
Siden 2011 har Emma trofast brugt de fleste af sine skoleferier på at komme i praktik på konserveringscentret.  I øjeblikket går hun i 2. G på Randers Statsskole på den sproglige linje men med kemi som selvstudium. Emma er særligt interesseret i kulturhistorisk konservering, da hun synes at historie, og ikke mindst genstandenes historie er spændende samt det at have fokus på bevaring af genstandene.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.