Udlån af frysecontainer

Frysecontaineren anvendes til at desinficere museumsgenstande for skadedyr. Alle typer skadedyr, larver og æg fra bl.a. borebiller, pelsklannere og møl dør ved hurtig nedfrysning til -38°C. Følgende genstande må ikke fryses: glas, spejle og forgyldte emner.
Tilknyttede museer og arkiver kan låne fryseren vederlagsfrit mod selv at få den fragtet fra og til konserveringsværkstedet.

Før frysning

1. Når frysecontaineren ankommer stilles omskifteren på el-panelet på “varmelegeme”og strømmen tilsluttes. Der er en lille ledning under el-panelet, som kan bruges som mellemled, ved gamle kraftstik.
2. De genstande som skal fryses, pakkes lufttæt i plastik (f.eks. i sorte affaldssække lukket med brun tape). Det forhindrer, at museumsgenstandenes overflade tørrer ud. Der skal helst være så lidt luft i pakken som muligt, for ikke at få kondens ved nedfrysningen. Bløde pakker støttes med et stykke pap eller lignende. Når en frossen genstand håndteres er den mere skrøbelig og der laves lettere skade på eksempelvis tekstilfibre.
3. Efter et døgn stilles omskifteren på “Kompressor” og nedkølingen starter.
Frysningen:
Efter ca. 6 timer er containeren nu -38°C.
4. Containeren kan være lidt svær at åbne, da den er meget tæt. Begynd med at åbne den højre dør.
Sæt alle genstande ind i den nedkølede container. Frysedesinficeringen virker bedst når skadedyrene får et kuldechok. Derfor skal de sættes ind i den nedkølede container. Pak ikke genstandene for tæt i fryseren, da en tæt masse kræver længere tid om at blive gennemfrosset.
5. Frys genstandene i 3 dage.
Efter frysningen:
6. Efter 3 dage tages genstandene forsigtigt ud.
7. Pakkerne skal optø i minimum 3 dage inden de tages ud af plastikken.
8. Tekstiler bør efterfølgende renses for døde skadedyr og pubberester.

Fragt af containeren

Ved kontakt til vognmand skal man bede om en “forvogn med kran, som kan tage 4 ton”.

Tekniske detaljer

Udvendigt mål ca: L x B x H = 606 x 240 x 260 cm.
Indvendigt mål ca: L x B x H = 504 x 200 x 200 cm

Eltilslutning

380 W, 16 amp. Både nye, runde og gamle, flade kraftstik kan bruges, da der findes en overgangsledning under elpanelet. Kraftledningen er min. 40 m lang.

Elforbrug

Containeren bruger maximalt 1kW pr. time. (Pris ved Tre-for for erhvervskunder med forbrug under 200.00 kWh: 1,38 kr pr. kWh inkl. moms og afgifter. Max udgift pr. døgn til strøm til containeren bliver 35 kr).

Placering

Containeren skal stå på en jævn plan flade.

Behandling af konstruktioner/lokaler

For at skadedyrene ikke skal komme igen, skal konstruktioner i magasinet/udstillingen, som kan være angrebne, behandles.

Kontakt Konserveringsværkstedet 76 62 11 55.

Der er lukket for kommentarer.