Konservering af genstande fra nyere tid

De museumsgenstande, som ikke er fundet i jorden, og som stammer fra nyere tid, udgør langt den største mængde. De udgør tillige den mest brogede samling af materialer, hvorfor der her stilles ekstra store krav til konservatorernes viden og kunnen. Metal, keramik, glas, sten og træ hører til de materialer vi ofte ser.

Mange kulturhistoriske genstande består af flere forskellige materialer i sammenhæng, så konserveringsarbejdet må tilrettelægges med størst muligt hensyn til de mest skrøbelige materialer – eksempelvis kan jern og træ på samme genstand ikke behandles på samme måde, selvom de sidder uløseligt sammen.

Hvis genstandene er velbevarede, og forholdene taler for det, konserveres de med henblik på, at de skal være funktionsdygtige. I andre tilfælde tilstræbes det, at bevare det, der er tilbage.
Genstandene må gerne fortælle, at de har været i brug. Dette gøres blandt andet ved at behandle genstanden så lidt som muligt, og på en sådan måde at man undgår at slette brugsspor.