Konservering af kirkeinventar

Kirkeinventar omfatter f. eks. altertavle, prædikestol, lydhimmel, maleri på lærred og træ samt andre bemalede inventardele i kirkerummet.
I kirkekonservering har hver genstand sin helt egen problemstilling, som blandt andet er afhængig af alderen, fremstillingsmetoden og de klimatiske forhold i kirkerummet. Det kræver dybtgående viden om de oprindelige arbejdsmetoder og materialer samt senere bearbejdninger og istandsættelsesarbejde.

Da kirkeinventar ofte består af forskellige materialegrupper, der kræver tværfagligt samarbejde mellem specialister, har Konserveringscentret i Vejle et tæt samarbejde med trækonserveringen på Konserveringscenter Vest i Ølgod.
Konserveringsprocessen foregår i dialog med menighedsråd, kirkekonsulenter, arkitekter, kunstnere, håndværkere, kemikere og andre fagkonservatorer.

Afdelingen for konservering af kirkeinventar har flere specialister. Se kontaktoplysninger under listen af  medarbejdere.

Vi udarbejder time- og priskalkulationer og udfører konserveringsopgaver.  Vi tilbyder rådgivning og hjælp ved håndtering, pakning og transport af genstande samt ophængning og opbevaring hhv. magasinering. Vi udfører kurértjeneste, teknologiske undersøgelser (f. eks. farvesnit, UV- og røntgenundersøgelser), tilstandsvurderinger samt rådgivning vedrørende skadedyr, klima- og lysforholdt.

En del af vores referencer

Hørup Kirke – under behandling

Afsløring af altertavle i Linå kirke – en festlig dag