I det tidligere Vejle Amt har en del af de kulturhistoriske museer større sølvsamlinger. Da gentagen pudsning af sølvtøj med årene slider meget på sølvoverfladen, ønskede vi at finde en metode til opbevaring eller behandling af sølvtøj, hvor pudsning kunne reduceres eller helt undgås.
Årsagen til at sølvet misfarves er luftens indhold af svovlholdige forbindelser. Det er især stoffer som hydrogensulfid (H2S), som er hovedårsag til misfarvningen. Svovlholdige forbindelser stammer fra afbrænding af fossile brændstoffer og er således en del af luftforureningen.
En anden væsentlig årsag til sortfarvningen af sølv er luftfugtigheden, idet der ved høje luftfugtigheder sker en hurtigere reaktion mellem sølv og de svovlholdige forbindelser.
Kommercielt udbydes der en del luftrensende stoffer til museumsbrug, men deres kemiske sammensætning og eventuelle skadevirkninger er ikke beskrevet. Desuden er de meget dyre og skal for fleres vedkommende importeres fra USA.
Projektet gik ud på at teste forskellige luftrensende stoffer udfra følgende mål:
1. Udvælgelse af forskellige stoffer, som kunne være velegnede som luftrensere.
2. Afdækning af den kemiske opbygning af de luftrensende stoffer og deres reaktion med luftforureningen.
3. Afdækning af virkningsgrad ved sværtning af et stykke blankt sølv, anbragt i en lukket forurenet atmosfære sammen med det luftrensende middel.
Det blev besluttet at undersøge fem forskellige produkter:
Tekstil imprægneret med aktivt kul (Activated Charcoal Cloth)
Maling med aktivt kul (Microchamber Emulsion)
Papplader imprægneret med luftrensende stoffer (Microchamber® Alphamat® Artcare™)
Zeolit (et stærkt adsorberende mineral)
Aktivt kul (rent kulstof).
I projektforløbet er der blevet opstillet et forsøg, hvor materialernes evne til at “opsuge” og reagere med svovl er blevet testet sammen med små sølvplader i en lukket atmosfære.
Resultatet af undersøgelsen antyder, at aktivt kul er det mest effektive luftrensemiddel.
Projektet har fået støtte fra Vejle Amts udviklingsmidler.
