Før og efter – Altertavlemaleri fra Nørre Vinge Kirke

Afrensning af altertavlemaleri af Adam Muller fra o. 1840.
Normalt er maleriet en del af altertavlen i Nørre Vinge Kirke, men i øjeblikket er det til afrensning m.m. på konserveringscentret samtidig med, at vi udfører andet arbejde på altertavlen i selve kirken.

Det er altid spændende at følge afrensningen af et maleri, hvor det at fjerne gammelt snavs og gulnet fernis til tider kan gøre en meget stor forskel for både farvetoner og det samlede udtryk.

Udgivet i Afrensning, Maleri- og farvelagskonservering | Kommentarer lukket til Før og efter – Altertavlemaleri fra Nørre Vinge Kirke

En sjov og anderledes opgave ved Blåvand – “The Ape as Artist”.


Et kunstværk bestående af to vægmalerier på en tysk bunker ved vestkysten, udført af den tyske kunstner Jorg Immendorff (1945-2007) .

Den del af værket, som vendte mod vest og havet var desværre så nedbrudt, at det blev besluttet udelukkende at koncentrere sig om den sydvendte.
Mellem 30 og 40 % af motivet var meget slidt, blandt andet på grund af den kraftige vind, der skaber sandblæsning, men også på grund af et meget basisk underlag. Derudover var ca. halvdelen af motivet dækket af graffiti i forskellige farver.

En sådan opgave kræver både etiske overvejelser og en hel del forundersøgelser.

Til sidst, efter endt arbejde, blev kunstværket behandlet med et graffiti- beskyttende lag, så “The Ape as Artist”, med lidt tilsyn og vedligehold, forhåbentlig kan ses mange år endnu.

Udgivet i Maleri- og farvelagskonservering | Kommentarer lukket til En sjov og anderledes opgave ved Blåvand – “The Ape as Artist”.

Afrensning af gipsrelief

Afrensning af gipsrelieffet “Dr. Dagmars død” af Anne Marie Carl Nielsen fra Ribe Kunstmuseum.

Gipsrelieffet afrenses vha. en gel, som placeres på den snavsede overflade.

Her blev der anvendt rensemetoder baseret på et produkt lavet af agar gel (polysaccharid udvundet fra alge eller tang), hvor gelen er brugt i forskellige koncentrationer opløst i demineraliseret vand.

I mange tilfælde kan gl. fernis, skidt og snavs på den måde fjernes meget skånsomt og med mindst mulig påvirkning af kunstværkets overflade.

Vi arbejder løbende på at videreudvikle gel-sammensætninger, så de kan bruges til at fjerne forskellige typer af overfladebelægning/-snavs.

 

Udgivet i Afrensning | Kommentarer lukket til Afrensning af gipsrelief

Smykkesamling til udlån

Afrensning af en broche fra smykkeudstillingen “Vores Smykker” på Museet på Koldinghus.
Smykkerne har Museet på Koldinghus overtaget fra Statens Kunstfond, og en del af dem – blandt andet denne broche – bliver om kort tid udlånt til en udstilling i Køln.

Det er måske de færreste ved det, men alle der skal optræde i en offentlig sammenhæng kan søge om at låne et smykke fra samlingen, der består af ca. 300 smykker, lavet af nogle af de mest anerkendte og eksperimenterende smykkekunstnere i Danmark.
Se evt. mere på museets hjemmeside.

Udgivet i Afrensning, Kulturhistorisk konservering | Kommentarer lukket til Smykkesamling til udlån

Udbygning – første fysiske bevis på at det sker inden længe

Så begynder der så småt at ske noget mere konkret end bare tegninger, møder og planer.
I dag blev der taget jordprøver på grunden, hvor vi skal bygge.

Den nye tilbygning til konserveringscentret kommer til at ligge bag den nuværende og ind mod vores grønne areal, så vi får en trelænget bygning med parkeringspladsen i midten.

Der tages jordprøver – første tegn på byggeri

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Udbygning – første fysiske bevis på at det sker inden længe

Overvejer du at blive konservator?

Hvis du overvejer at blive konservator, så kom til åbent hus på Konserveringscenter Vejle, torsdag d. 21. februar kl. 15-17 , hvor du kan møde Konservatorskolen og nogle af konserveringscentrets medarbejdere. Her får du chancen for at se, hvordan konservatorer arbejder og stille spørgsmål til uddannelsen som konservator.
Se mere her

Konservatorskolen holder også åbent hus for potentielle ansøgere til bacheloruddannelsen 2019. Det foregår den 31.1.2019 kl. 13-18 på Esplanaden 34, 1163 København K.

Her kan man høre om Konservatorskolens fire programmer, om hvordan man søger ind på uddannelsen, og man kan møde studerende og undervisere, som viser eksempler frem og fortæller om uddannelse, studiemiljø, konservatorfaget og deres egne oplevelser som konservatorer.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Overvejer du at blive konservator?

Tak for i år, god jul og på gensyn det nye!


Julen står for døren og vi takker for året, der går på hæld.

I året der er gået, er det endelig lykkedes for Konserveringscenter Vest og Konserveringscentret i Vejle at fusionere. Tak til alle dem, der har hjulpet under vejs.
Vi ser frem til et 2019, hvor vi kommer til at arbejde for en større samling af museer og samtidig fagligt kommer til at kunne favne endnu bredere end tidligere. I det nye år glæder vi os derfor også til for alvor at få slået de to personalegrupper sammen og tage fat på nye spændende opgaver og udfordringer.

De ansatte på Konserveringscenter Vejle ønsker alle samarbejdspartnere, venner og kolleger – nye som gamle – en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Tak for i år, god jul og på gensyn det nye!

Et dilemma – udstilling, lyspolitik og bevaring

Ofte er det to modstridende størrelser, gerne at ville bevare en genstand og samtidig at udsætte den for lys, så den kan beskues. Vi har sammen med Odense Bys Museer netop købt nyt Micro fading-udstyr. Det betyder, at vi nu kan analysere os frem til, hvor lysfølsomme helt konkrete genstande er og derefter rådgive om, hvordan den bedst mulige bevaring opnås af f.eks. et bestemt dokument eller kunstværk.

Læs mere om teknikken i magasinet Danske Museer, hvor vores grafiske konservator, Maja Sandahl, har været medforfatter på en spændende artikel (se nr. 4, s. 14) om lysets nedbrydende virkning på udstillede genstande.

Her ses Maja Sandahl, Anders Henk og Grylle Beck Carstensen, som får instruktion i brug af det nye udstyr.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Et dilemma – udstilling, lyspolitik og bevaring

I Vejle har vi fundet løsningen!

 

Når vi selv skal sige det, har vi et rigtig godt magasin.
Vi er rigtig glade for at kunne give alle vores brugere mulighed for at opbevare deres genstende i lokaler med gode klimaforhold og høj sikring. Samtidig har vi udstyr, som gør det nemt at få behandlet genstandene mod skadedyrsangreb, for eksempel inden de placeres på magasinet.
Det er muligt at benytte enten varmebehandling, frysebehandling eller anoxia, som er et kammer uden ilt. Det sidste er det mest skånsomme for genstandene, men tager til gengæld også meget længere tid.

Vi havde besøg af journalister fra DR1 i sidste uge. Det blev til et indslag i nyhederne kl. 21 mandag d. 19. marts samt en fin artikel, som kan læses her.

Nedenfor ses et billede af en sendevogn fra DR P4 Trekanten, som efterfølgende lavede et live-indslag med Lise Ræder Knudsen og Maja Sandahl om skimmelproblematikken, som mange danske museer kæmper med.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , , | Kommentarer lukket til I Vejle har vi fundet løsningen!

Fra Krøyer til krigsfly

En artikel i Dansk Kemi om hvordan en undersøgelse af P.S. Krøyers tubefarver førte til strukturløsningen af det korrosionsbeskyttende pigment zinkgult.

Artiklen er blevet til i samarbejde mellem Marie Bitsch Christiansen, Konserveringscentret i Vejle, Kim Pilkjær Simonsen, Konservatorskolen, Det Kongelige Danske Kunstakademi samt Mikkel Agerbæk Sørensen, Morten Gotthold Vinum og Jesper Bendix fra Kemisk Institut, Københavns Universitet.

Læs artiklen her: http://ipaper.ipapercms.dk/TechMedia/DanskKemi/2017/9/ i Dansk Kemi på side 12.

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Fra Krøyer til krigsfly