Kirkens Forum 2017

Vi er blevet inviteret til at deltage på messen Kirkens Forum i Fredericia, som afholdes d. 29. og 30. september.

Det er en spændende mulighed for at følge op på vores bestyrelses forslag om at være mere synlige og i højere grad at reklamere, for det vi kan.

På messen har vi fået hjælp af Harald Trane fra Konserveringscenter Vest i Ølgod, som vi har et tæt samarbejde med, både når det kommer til konserveringsopgaver for kirker og opgaver for museer og private, når det involverer arbejde med træ.

Ud over Harald Trane er blandt andet også malerikonservator Clara Lauridsen at finde på vores stand i messehallerne i Fredericia.

 

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Kirkens Forum 2017

Besøg af en Kulturminister

Vi var så heldige, at Kulturminister Mette Bock kom forbi på besøg i går.

Med besøget fik vi blandt andet mulighed for at fortælle om, hvad det er de danske  konserveringscentre kan, og hvordan de risikerer at blive ramt af en mulig fremtidig omfordeling af midlerne til de statsanerkendte museer.

Se artikel i VAF her.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Besøg af en Kulturminister

Har du lyst til at se, hvad vi laver?

 

Nu er der mulighed for at kigge med, når vi udgraver et offerfund fra bronzealderen på VejleMuseerne i Spinderihallerne.

Vi arbejder i udstillingen på museet både lørdag d. 10/6 og lørdag d. 17/6 fra kl. 11-14. Museumsinspektør Christian Juel fra VejleMuseerne vil samtidig holde oplæg om, hvad offerfundet kan fortælle om bronzealderens samfund og offertradition.

Fundet er et detektorfund, som er blevet taget op i en søjle af jord (præparat) og derefter skal udgraves under kontrollerede forhold for at beskytte genstandene bedst muligt.

En røntgenfotografering af præparatet har vist, at jordklumpen indeholder to meget store og sjældne bronzeringe, såkaldte vulstringe. Disse bronzesmykker har formentlig været båret som overdimensionerede ankelringe og er blevet ofret til guderne. Derudover kunne der ses rester af organisk materiale, der er bevaret af kobbersaltene fra bronzen. Måske rester af en læderpose eller strå der har været pakket omkring genstandene?

Der er i Danmark ind til nu kun kendskab til 20 andre vulstringe, men de er også fundet flere andre steder i Europa. Man forestiller sig, at det er rejsende håndværkere, der har lavet dem, idet de forskellige fund ligner hinanden meget.

Der betales 20 kr. pr. pers. til VejleMuseerne for at få adgang til Christian Juels oplæg og samtidig se arbejdet med at udgrave fundet.

Se mere på VejleMuseernes hjemmeside her http://www.vejlemuseerne.dk/event/176-live-udgravning-p%C3%A5-kulturmuseet

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , , , | Kommentarer lukket til Har du lyst til at se, hvad vi laver?

Artikel udkommet i Dansk Kemi!

Artiklen ”Titanhvidt på godt og ondt” er skrevet af malerikonservator Clara Lauridsen i samarbejde med kemiker og lektor på konservatorskolen, Kim Pilkjær Simonsen. En undersøgelse af Elefantordenens ridderskjolde fra 1900 tallet viste en udpræget brug af det hvide pigment titanhvidt i den krystallinske form anatas. Pigmentet blev benyttet pga. sin høje dækkeevne, men giver i dag store udfordringer, da selv kort tids placering i sollys har store konsekvenser for farvelagets stabilitet.  

Artiklen kan læses online: http://ipaper.ipapercms.dk/TechMedia/DanskKemi/2017/5/på side 10.

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Artikel udkommet i Dansk Kemi!

Symposium: Nedbrydning og Konservering af Polyuretanskum i Dansk Kunst / Active conservation of large-scale Polyurethane foam sculptures

Symposium om Nedbrydning og Konservering af Polyuretanskum i Dansk Kunst med Louise Cone, Statens Museum for Kunst og Yvonne Shashoua, Nationalmuseet.

Det afholdes her på Konserveringscentret i Vejle, onsdag d. 22. marts 2017.
Deltagelse er gratis, men der er kun 12 pladser og transport samt mad og drikke i løbet af dagen sørger du selv for.
Det er efter “først til mølle”-princippet, så vent ikke for længe med at melde dig til!

Se invitation her.
Tilmelding til louise.cone@smk.dk senest d. 1. marts 2017.

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Symposium: Nedbrydning og Konservering af Polyuretanskum i Dansk Kunst / Active conservation of large-scale Polyurethane foam sculptures

Restaurering af tekstfelter på frilandsbygninger

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Retouchering af tekstfelt

I løbet af sommeren har Konserveringscenterets medarbejdere arbejdet på Glud Museum nogle dage, hvor der var godt vejr.

Museet består af en del frilandsbygninger, hvoraf de ældste er bygget eller flyttet til stedet af museets grundlægger Søren Knudsen. Søren var malermester, træskærer, tegner og folkemindesamler og han byggede og boede i Hildesheim. Han var en mand med stor personlighed, humor og markante holdninger, som han bl.a. nedfældede som tekstfelter og figurer placeret på bygninger, specielt på og i Hildesheim. Tekstfelterne indeholder årstal og tekst.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hildesheim med tekst over port

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Nærbillede tekst over port under restaurering

Pga. sol, vind og vejr er tekster og årstal blevet utydelige og  derfor har museet ønsket at enkelte tekstfelterne skulle opstrammes,

Ved opstramningen har det været vigtigt ikke at forandre bogstaverne, derfor holdes opstramningen inden for bogstavernes brede så de karakteristiske afslutninger på bogstaverne bibeholdes.

Opstramningen er foretaget med linoliemaling som originalt.

Udgivet i Maleri- og farvelagskonservering, Nyheder | Tagget , , | Kommentarer lukket til Restaurering af tekstfelter på frilandsbygninger

Forskningsartikel udkommet!

ysic_a_1206651_f0001_c

Plastdukker med udblomstringer – hvad er det, der sker og hvorfor?

Så er Claras artikel om nedbrydning af plast dukker udkommet online og trykkes efterfølgende i “Studies in Conservation”  – et af de højest estimere tidsskrifter worldwide indenfor vores fagområde!
Clara Bratt Lauridsen fra Konserveringscentret i Vejle står for projektet og samarbejdspartnere er Lola Wøhlk Hansen, Glud Museum; Kim Pilkjær Simonsen, KADK, Konservatorskolen; samt Theis Brock-Nannestad og Jesper Bendix, Kemisk Institut ved Københavns Universitet. Resultaterne vil blive præsenteret af Clara  på konferencen Plastic Heritage i Berlin 27-29 Oktober 2016, samt på ODM’s Kultur- og Naturhistoriske Orienterings-møde i Vejle 14-16 november 2016.
Clara fortæller at artiklen “A study of stearyl alcohol bloom on Dan Hill PVC dolls and the influence of temperature” omhandler en større samling af PVC dukker (DanDolls) fra Glud Museum, som efter 10 års opbevaring på Fælles Museumsmagasiner i Vejle udviste hvide, voksagtige udblomstringer. Artiklen stiller vigtige spørgsmål såsom: Hvad består udblomstringerne af? Kan udblomstringerne skyldes nedbrydning af PVC-plastikken? Er de sundhedsskadelige? Er det muligt at fjerne udblomstringerne uden at forårsage eller fremme nedbrydning? Og ikke mindst – hvorvidt er magasinforholdene skyld i udblomstringerne?

Dukker efter konservering - når vi kender årsag og den kemiske sammensætning af udblomstringerne, er det muligt at konservere dukkerne optimalt.

Dukker efter konservering – når vi kender årsag og den kemiske sammensætning af udblomstringerne, er det muligt at konservere dukkerne optimalt.

 

 

Udgivet i Forskning, Nyheder | Kommentarer lukket til Forskningsartikel udkommet!

Moselig og DNA

Efter 5 timers arbejde med flere tv-kamera’er i nakken kunne petrosa-knoglen på moseliget Haraldskærkvinden udtages til DNA bestemmelse. Haraldskærkvinden er udstillet på Kulturmuseet i Spinderihallerne, VejleMuseerne. Det er første gang denne metode forsøges på et moselig. Petrosa – eller øreknoglen – er den mest massive knogle i menneskets skelet, og der er derfor begrundet håb om, at der kan udvindes DNA af knoglen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vi løftede en hudlap, så Peter de Barros Damgaard fra Geogenetics på Københavns Universitet kunne udtage petrosa.

Se TV-indslag:

DR1 TV-avisen
16.37 minutter inde i udsendelsen

TVsyd:

 

 

20160620_152329

Haraldskærkvindens baghoved efter udtagning af knoglen.

 

 

 

 

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Til sidst kunne hudlappen sættes på plads igen og dermed var den synlige skade begrænset.

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Moselig og DNA

Børnene er flyttet ind

I fredags åbnede en ny permanent udstilling på Glud Museum – “Barnekammer på Badensminde”.
Børnene er flyttet ind i det kammer, som de oprindeligt boede på i 1928, og vores tekstilkonservator Anders Henk har i denne forbindelse konserveret en sød, lille barnekjole. Det eneste vi ved om kjolen er, at den blev brugt i 1920’erne af en pige fra Bisholt ved navn Elise.

Se før og efterbilleder nedenfor – klik på billederne for at se en større version.

Efter at have været lukket af, siden gården blev flyttet til Glud Museum, er barnekammeret igen åbnet for publikum. Her kan du blive klogere på, hvordan det var at være barn på landet i starten af 1900-tallet.Barnekammeret er indrettet, så du blandt andet kan se, hvor børnene sov og hvad for noget tøj de gik i.

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Børnene er flyttet ind

Synes ingeniører og arkitekter også, at vores nye museumsmagasin er et hit?

bannerJa, det gør de!

Vi har i samarbejde med DTU haft et ” research paper” med på konferencen ACE 2016 i Singapore
(www.ace-conference.org).
Foredraget “New Concept for Museum Storage Buildings” blev holdt mandag d. 25. april af Jørgen Erik Christensen fra DTU, og her beskrives, hvordan vi har udviklet et nyt bygningskoncept for lavenergi magasinbygninger. Efterfølgende blev indlægget valgt til ”Best Research Paper of the Year” på konferencen!

Vi håber, at vi kan forsætte samarbejdet med DTU om et projekt, som kan gøre os i stand til at forudsige energiforbrug i eksisterende bygninger, og dermed driftsudgiften, for at holde et acceptabelt klima for opbevaring af museumsgenstande. Konceptet kan forhåbentlig i fremtiden være med til at spare museumsverdenen for mange udgifter til ikke-egnede magasinbygninger. Samtidig kan kulturarven sikres bedst mulige vilkår, ved at samlingerne måske ikke flyttes til billige bygninger, som så efterfølgende viser sig at være umulige at klimastyre. Metoden giver nemlig mulighed for på forhånd at argumentere for eller imod at bruge en konkret bygning til magasin på baggrund af både leje/købsudgift og driftsudgift.

Udgivet i Forskning, Nyheder | Kommentarer lukket til Synes ingeniører og arkitekter også, at vores nye museumsmagasin er et hit?