Nye malerier fra gamle fotos

Det er selvfølgelig ikke noget, vi giver os i kast med her på stedet, men alligevel er vi nævnt i denne sammenhæng, da kunstneren René Holm har nyfortolket flere af de kollodium negativer, som har været en tur forbi vores grafiske konservator, Maja Sandahl.

Negativerne blev “opdaget” da Kolding Stadsarkiv skulle flytte deres genstande, og der er ca. 2.000 portrætfotografier fra 1800-tallet i det der kaldes Aagaards Samling.
René Holm har fusioneret motiver fra de gamle fotos ind i en fortolkning af flere kendte guldaldermalerier.
Disse kunstværker vil være at se på Trapholt fra onsdag d. 6. april, og man kan se eller høre mere om dette ved at følge nedenstående links:

P1: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/p1-eftermiddag-2016-04-01#!/
TvSyd: http://www.tvsyd.dk/nyheder/26-01-2016/1930/han-maler-nye-malerier-fra-gamle-fotos#player?clip#player
Kolding Stadsarkiv: https://stadsarkiv.kolding.dk/om-stadsarkivet/nyheder

 

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Nye malerier fra gamle fotos

Mit navn det står med prikker…

I anledning af påsken er der på VejleMuseerne i øjeblikket mulighed for at se nogle af deres mange, smukke gækkebreve.
Særudstillingen kan ses fra tirsdag d. 8. marts til og med mandag d. 28. marts fra kl. 10-17 (Lukket mandag d. 14. marts og mandag d. 21.)
2016-03-07 11.18.12 Se mere om udstillingen her

Vores grafiske konservator, Maja Sandahl, var med til at montere de ca. 250 breve med små papirhængsler på lysvæggen sammen med Laila, Arne, Henrik og Lisbeth fra VejleMuseerne.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Mit navn det står med prikker…

Året er ved at rinde ud…

Udsigt fra Konserveringscentret, januar 2015

Udsigt fra Konserveringscentret, januar 2015

Året er ved at rinde ud, og vi vil benytte lejligheden til at ønske alle en god jul og et godt nytår!

Vi siger goddag til to nye kolleger allerede i januar og forude venter mange sjove og udfordrende projekter for både museer og kirker samt offentlige og private kunder.
Vi glæder os til at se, hvad det nye år bringer.

Glædelig jul og rigig godt nytår fra alle på konserveringscentret!

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Året er ved at rinde ud…

I praktik på konserveringscentret

I år har vi besøg af Mathilde Forsom Kjeldbjerg, som går i 9. klasse på Rolf Krake Skolen i Holstebro og af Sita Østergaard, som har studeret religionsstudier på Odense Universitet og som søger ind på konservatorskolen i det nye år.

Mathilde interesserer sig for kunst og bøger og vil samtidig gerne vide mere om, hvordan en alm. arbejdsplads fungerer.

Sita interesserer sig for kulturhistorie og tekstiler. Fordi vores nye tekstilkonservator, Anders Henk, først starter efter nytår, har Sita fået lov til at arbejde med lidt af hvert – både syning af poser til silicagel og analyse af arkæologiske tekstiler. Sammen en af vores malerikonservatorer har hun også prøvet at arbejde med at fjerne forsidesikring samt fremstilling af æske til opbevaring af maleri på magasin.

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til I praktik på konserveringscentret

Så er det officielt

Vi glæder os til, at Anders Henk, tekstilkonservator, og Randa Arntzen, kulturhistorisk konservator, starter d. 4. januar 2016.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Så er det officielt

HUSK at nu kan I også få lavet FTIR-analyser hos os

FTIR kan bruges til at bestemme den kemiske sammensætning i et materiale og kan give oplysninger omkring genstandens produktionshistorie, konserveringsbehandlingen eller den fremtidige opbevaring, samt have betydning for en vurdering af nedbrydningsstadiet.

Konserveringscentret har et Nicolet iS5 FTIR spektrometer fra ThermoFisher Scientific monteret med en ATR enhed. Hermed kan en lang række af uorganiske såvel som organiske materialer identificeres.

Med FTIR kan vi blandt andet identificere:

– Forskellige overfladebehandlinger.
(Eksempler: Shellak på et 1600-tals chartol, en traditionel diterpenoid fernis på et 1700-tals maleri, en moderne syntetisk cyclohexanon- og akrylfernis på et 1600-tals maleri og en cellulose-nitrat bemaling på en mannequin-dukke.)

– Moderne syntetiske og semisyntetiske materialer.
(Eksempler: cellulose-nitrat i en dukke samt i et bogomslag, cellulose-acetat i en bundplade til et ur og PVC blødgjort med phthalat i en dukke.)

– Skelne mellem protein og kulhydrat i en arkæologisk prøve.

– Identificere forskellige komponenter i et farvelag.

Kontakt os, hvis i vil vide mere!

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til HUSK at nu kan I også få lavet FTIR-analyser hos os

Hørup Kirke – under behandling

Vi har nu i noget tid haft genstande fra Hørup Kirke i huset.
Blandt andet arbejder vi på deres altertavle, som fuldt monteret er ca. 7 m høj (altså det samme som et to-etagers hus!). Heldigvis kunne den skilles ad i flere dele inden transport og behandling.
Der blev fundet et aktivt borebilleangreb i genstandene, da vores malerikonservatorer første gang besøgte kirken, og før det egentlige konserveringsarbejde kunne begynde, skulle dette behandles i vores nye anoxia-kammer, hvor genstandene har været opbevaret i det iltfattige miljø i 4 uger.

Altertavlen består af topstykke, midtskab og prædella med sidevinger, snitværk og figurer.
Altertavlen er sammensat af dele med forskellige dateringer. Den ældste del med apostelfigurerne kan dateres til o. 1425, midtskabs-akantussnitværket er fra o. 1694 mens prædellaens lærredsmaleri er fra o. 1688. Tavlens topstykke og vinger med akantus, englehoveder samt englefigurer er fra 1738.

Altertavlen bærer præg af voldsom udtørringsskader. Skaderne ses som sprukne, åbne fuger og farvelag, der er voldsomt opskallet og afskallet.

Vi har til opgaven også fået hjælp af Johanne Velling, projektansat malerikonservator.

Udgivet i Ikke kategoriseret, Maleri- og farvelagskonservering | Kommentarer lukket til Hørup Kirke – under behandling

Vi har i øjeblikket to ledige stillinger!

Vi søger to ny kulturhistoriske konservatorer/konserveringsteknikere:

En kulturhistorisk konservator/konserveringstekniker til arkæologisk konservering, samt en tekstilkonservator/ -konserveringstekniker.

 

OBS – de to stillinger er nu besat!

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Vi har i øjeblikket to ledige stillinger!

Magasinbesøg fra Belgien

Besøgende - magasinrundtur

Hvor er vi stolte af vores magasinbyggeri!

D. 10 maj havde vi igen besøgende til Fælles Museumsmagasiner, som jævnligt besøges af fagfolk indenfor museums- og magasinverdenen fra nær og fjern.

Denne gang var det en belgisk delegation bestående af Adeline Beurms, Livia Snauwaert, Christoph Coevoet, Marc Cornelis, Stefaan Froyman, Jan Deckers, Annelies De Mey samt Wouter Lammens.

Alle fra henholdsvis øst- og vest Flandern, hvor amterne har et regionalt samarbejde om at bygge 2-3 magasinbygninger til opbevaring af kulturarvsgenstande, og har fået et tilskud på ca. 20 mio. EUR til at gennemføre projektet for.

De har besluttet at bygge efter den danske model for lav-energi magasiner.
Vi har efterfølgende modtaget en mail fra Wouter Lammens, hvori der er ros og tak for en god og udbytterig rundvisning. Det er rigtig dejligt, når vores erfaringer kan bruges af andre inden for branchen, således at den gode ide kan komme flest muligt til gavn.

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Magasinbesøg fra Belgien

Varelevering til Fælles Museumsmagasiner

Vores magasinforvalter har netop taget imod nyindkøbte paller til museumsmagasinet – og imponerende ser det ud med ikke mindre end 561 euro paller i pakkerummet.

De er heldigvis allerede varmedesinficerede, når de leveres.

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Varelevering til Fælles Museumsmagasiner