Nyt museum i Vejle

I starten af 2013 åbner VejleMuseerne et nyt kulturhistorisk museum i Spinderihallerne i Vejle, og Konserveringscentret har været med som museets rådgiver på bevaringsområdet helt fra starten. Arbejdsmæssigt er det en stor opgave, som alle konserveringsspecialer og alle medarbejdere på Konserveringscentret er involveret i.

De 5 nye udstillinger omhandler Vejles historie med afsæt i 5 fantastiske fortællinger, der favner moseliget “Dronning Gunhild”, Vejles fortid som centrum for bomuldsspindingsindustrien i Danmark, forlystelseslivet i Vejle fra 1900-1980, en kæmpe udstillingsmontre, hvor man som gæst kan få et indblik i museets samling fra bl.a. jernalderen og en fortælling om byens handel og søfart i 1500-1600 tallet. Dertil kommer “Asen og Masen”, hvor mindre børn kan lege og lære sig ind i livet i begyndelsen af industritiden.

Maja Forsom Sandal renser et tapet, som indgår i den kommende udstilling om forlystelsesstedet Moulin Rouge i Vejle.

At vi på Konserveringscentret er med i processen med udstillingsopbygningen giver det bedste grundlag for at optimere bevaringsindsatsen, og for VejleMuseerne har vores arbejde været bl.a.:

– Rådgivning om klima og lysforhold
– Rådgivning om montrer
– Udarbejdelses af monteringsforslag
– Fremstilling af monteringsbeslag
– Og sidst, men ikke mindst – klargøring og konservering af genstande, dvs. rengøring, konservering og restaurering

Det store antal timer, som skal bruges på disse opgaver for VejleMuseerne er mulig, fordi vores brugermuseer er enige om at lade VejleMuseerne bruge opsparede timer på denne store opgave.
Se mere på VejleMuseerne hjemmeside: http://www.vejleegnensmuseer.dk

Carl Brädde er i færd med at rense maling af en diskokugle fra Moulin Rouge. De små spejle er monteret med søm.

Andre eksempler på genstande: et centralur og en garnhaspe fra bomuldsspinderierne i Vejle samt en uniform fra en billetkontrollør. Satiness Schwindt arbejder på et neonskilt fra den gamle Lido-biografen.

 

Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar

Nyt om byggeriet

Byggeriet skrider godt fremad. Der bliver sat lægteskelet op på ydersiden af magasinet, så det snart er parat til udvendig isolering. Indvendigt males der med hvid silikatmaling – og vores rådyr har fået rejsegildekransen om halsen og undrer sig overalt påstyret.



Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar

Ny bog om tekstilproduktion i Europa

“Textiles and textile production in Europe from prehistory to AD 400” er en nyudkommet bog fra Ulla Mannering ved CTR (Centre for Textile Research), Københavns universitet. Bogen er resultatet af et forskningsprojekt om tekstilproduktion i 16 europeiske lænder fra forhistorie til 400 e.Kr. Konserveringscentret har deltaget i projektet med støtte fra Thyssenstiftelsen og EU.
Læs om bogen her:

http://www.facebook.com/#!/pages/Centre-for-Textile-Research/192938927390718

Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar

Byggeriet går videre

Fælles Museumsmagasiners byggeri fortsætter i dette forår. Vægelementerne har været rejst et stykke tid, tagspærrene er på plads og taget er isoleret og dækket med 1. lag tagpap.

For at holde et stabilt indeklima i magasinet er det vigtigt at byggningen er tæt med et lavt luftskifte.
Som man ser på billedet er samlingerne mellem vægelementerne derfor forseglede med påbrændt tagpap.

Hjørnebygningen som bygges til konserveringscentret og fællesmagasinet, bliver nu isoleret og dækket af facadebeklædning.

Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar

Konserveringsarbejde i Faster Kirke

Aktuelt projekt vedr. farvelagskonservering på kunst- og kulturgenstande

Malerikonservatorerne Satiness Schwindt og Signe Hedegaard fra vores afdeling
for farvelagskonservering er i fuld gang med at konservere kirkeinventaret i Faster Kirke.

I samarbejde med trækonservator Harald Thrane, fra Konserveringscenter Vest i Ølgod,
arbejder konservatorerne på altertavle, et maleri fra altertavlens midtfelt, prædikestol,
opgangspanel og lydhimmel.

Malerikonservator Satiness Schwindt arbejder på bagsiden af det oprindelige maleri fra altertavlens midtfelt, som bl.a. har fået en stor mug-skade.

Malerikonservator Signe Hedegaard er i gang med at lave ny kit for at udfylde manglende farvelag i bemalingen.

Signe Hedegaard og Harald Thrane udfører den praktiske del af konserveringen på stedet i Faster Kirke.

Satiness Schwindt arbejder mest på det oprindelige maleri fra altertavlen på Konserveringscentret i Vejle og er den ansvarlige leder af konserveringsprojektet.

Lokalavisen har været til stede.
Se artiklen her: http://dagbladetringskjern.dk/skjern-tarm/menigheden-rykkede-ud-og-haandvaerkerne-er-rykket-ind

Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar

Indslag i TV AVISEN

TV-avisen og TV SYD var til stede ved rejsegildet den 17. februar.  Se indslagene her:

TV-avisen: http://www.dr.dk/nu/player/#/tv-avisen-1830/31733/16:45

TV SYD: http://www.tvsyd.dk/artikel/140614:Rejsegilde-for-ny-museumsbygning

Erik Andresen fra Vejle Amts Folkeblad har også skrevet en artikel den 18. februar:

Avisklip Vejle Amts Folkeblad.jpg

 

 

 

 

Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar

Hurra – rejsegilde!

Rejsegilde på et enestående samarbejde, besparelse på mere end 96% energi.

Byggeriet skrider fremad som planlagt, og det er derfor med stor glæde, at vi kan holde rejsegilde fredag d. 17. februar kl. 11.30.

Magasintilbygningen 6. januar 2012

Det er museerne og arkiverne i Kolding-, Vejle-, Fredericia, Middelfart-, Horsens-, Hedensted – og Assens Kommuner, som i fællesskab udbygger Center for Bevaring af Kulturarv.

Den eksisterende bygning blev opført i 2003 og var banebrydende i fh.t. at bygge museumsmagasiner med det helt rigtige klima for opbevaring af kulturarv.

Magasintilbygning 23. januar 2012

I nybygningen er byggeprincippet optimeret via et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, så målet er, at nybyggeriet kan nå ned på 0-energi forbrug.

Koldingvejs Slagter sørger for de obligatoriske rejsegilde-pølser samt lidt at drikke til.

Varmt tøj og praktisk fodtøj anbefales!

Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar

Bogudgivelse

Bogen “War and Worship” af Susan Möller-Wiering og Lise Ræder Knudsen er udkommet!
Det er Center for Textile Research (CTR) på Københavns Universitet, der står bag.
Læs mere her:
http://www.facebook.com/pages/Centre-for-Textile-Research/192938927390718

Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar

Godt nytår!


Billede fra vinteren 2010/2011

Året er ved at rinde ud, og vi vil benytte lejligheden til at ønske alle et glædeligt nytår!

Vi ser frem til et spændende år 2012 med en masse nye opgaver for brugerne af både Fælles Museumsmagasiner og Konserveringscentret i Vejle.

Rigig godt nytår!

Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar

Faneprojektet

Faneprojektet har kørt gennem en årrække og nærmer sig sin afslutning.
Ved hjælp af Kulturarvsstyrelsens Rådighedssum blev der i 2008 fremstillet en fanereol med plads til 150-180 fladt liggende faner. Alle 648 faner fra de syv museer i det gamle Vejle Amt er blevet gennemgået og tildelt en tilstandsvurdering. Ved at sammenligne tilstandsvurderingen med den af museet givet kulturhistoriske prioritering kan faner udvælges til flad opbevaring i fanereolen.

De resterende faner rulles om polyethylen rør og opbevares hængende vandret, støttet i hver ende. Der vil blive plads til opbevaring af alle de rullede faner i det nye magasin når det står klar i midten af 2012.

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Faneprojektet