Opbygning af udstillingerne i Spinderihallerne

I marts 2013 åbnede VejleMuseerne et nyt kulturhistorisk museum i Spinderihallerne i Vejle, og Konserveringscentret var med som museets rådgiver på bevaringsområdet helt fra starten. Arbejdsmæssigt var det en stor opgave som alle medarbejdere på Konserveringscentret involveredes i.

De 5 nye udstillinger omhandler Vejles historie med afsæt i 5 fantastiske fortællinger, der favner moseliget “Dronning Gunhild”, Vejles fortid som centrum for bomuldsspindingsindustrien i Danmark, forlystelseslivet i Vejle fra 1900-1980, en kæmpe udstillingsmontre, hvor man som gæst kan få et indblik i museets samling fra bl.a. jernalderen og en fortælling om byens handel og søfart i 1500-1600 tallet. Dertil kommer “Asen og Masen”, hvor mindre børn kan lege og lære sig ind i livet i begyndelsen af industritiden.

Maja Forsom Sandahl renser et tapet, som indgår i den kommende udstilling om forlystelsesstedet Moulin Rouge i Vejle.

At vi på Konserveringscentret har været med i udstillingsopbygningen giver det bedste grundlag for at optimere bevaringsindsatsen, og for VejleMuseerne har vores arbejde været bl.a.:

– Rådgivning om klima og lysforhold
– Rådgivning om montrer
– Udarbejdelses af monteringsforslag
– Fremstilling af monteringsbeslag
– Og sidst, men ikke mindst – klargøring og konservering af genstande, dvs. rengøring, konservering og restaurering

Det store antal timer, som er brugt på disse opgaver for VejleMuseerne var mulige, fordi vores brugermuseer er enige om at lade VejleMuseerne bruge opsparede timer på denne store opgave.
Se mere på VejleMuseerne hjemmeside: http://www.vejleegnensmuseer.dk

Carl Brädde er i færd med at rense maling af en diskokugle fra Moulin Rouge. De små spejle er monteret med søm.

Andre eksempler på genstande: et centralur og en garnhaspe fra bomuldsspinderierne i Vejle samt en uniform fra en billetkontrollør. Satiness Schwindt arbejder på et neonskilt fra den gamle Lido-biografen.

 

Skriv et svar