Forskning

Konserveringscenter Vejle har mulighed for at udføre forskning og gør det i et et vist omfang. Det er vigtigt at kunne foretage egne undersøgelser af forskellige materialer eller nedbrydningsforløb. I den udstrækning det er muligt foretager centret selv de fornødne undersøgelser, men der samarbejdes også med en række andre institutioner – ikke mindst Nationalmuseet, Københavns Universitet og Det Kgl. Danske Kunstakademis Konservatorskole, som bl.a. råder over en del naturvidenskabeligt analyseudstyr.

Konserveringscentret har sat fokus på at kunne tilbyde museerne samarbejde om forskningsprojekter, som f.eks. har en konserveringsfaglig- eller materialeteknisk vinkel. Ved at samarbejde med museerne om forskningsprojekter af denne type, og publicere i fællesskab og tværfagligt, opnår museerne, at de kan tillægge publikationerne til deres egen produktion. Dermed har de bedre mulighed for at opfylde Museumslovens forskningsforpligtigelse, der er blevet skærpet med den seneste revision af loven.

Arkæologisk tekstil
I forbindelse med udgravning og konservering af arkæologiske tekstiler er det af stor vigtighed, at kunne fastslå, hvilke teknikker der har været anvendt ved fremstillingen af tekstilet.
Det er ikke altid muligt klart at se, hvordan et tekstil oprindeligt har set ud, men ved kritisk analyse af resterne kombineret med en viden om emnet, er det ofte muligt at rekonstruere den anvendte væveteknik. Centret har opbygget en ekspertise på dette felt.

Brikvævning fra romersk jernalder i Danmark
Centret deltager i et projekt under Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning (CTR), som hører under Saxo-instituttet, Københavns Universitet. Projektets formål er at gennemgå de enestående danske fund af tekstiler og dragter fra bronze- og jernalder på baggrund af ny viden akkumuleret siden de blev publiceret før 1950. Vores andel gælder analyse af fund af brikvævede tekstiler dateret til romersk jernalder (0-400 e.Kr.)
http://ctr.hum.ku.dk/danish_textiles_costume

Undersøgelse af to vikingetidssværd med neutronstråletomografi
Blandt fundene fra Illerup Ådal findes en af de største og mest velbevarede samlinger af romerske sværdklinger i verden. En gruppe af disse sværd viser noget af det mest komplicerede mønstersvejsning der kendes. I begyndelsen af 1990-erne forestod Lars Brock Andersen en række forsøg på at rekonstruere et af disse sværd på forsøgscentret i Lejre. Inden for de seneste år har en forskergruppe fra Niels Bohr Instituttet og Oxford Universitet undersøgt konstruktionen af to vikingetidssværd med neutronstråletomografi. Denne teknik kan bl.a. adskille lag med forskellig legering, og dermed give et helt nyt blik på sværdenes konstruktion. Der er nu blevet bevilget fem dages ”beam time” ved den store neutronstråle reaktor FRM II i München til at undersøge den rekonstruktion, der blev fremstillet på forsøgscentret i Lejre sammen med de to sværd fra illerupfundet, der lå til grund for rekonstruktionen. Undersøgelserne vil uden tvivl give væsentlige nye oplysninger om fremstillingsteknologien for disse sværd.

Forskergruppen bag undersøgelserne er Poul Erik Lindelof og Kim Lefmann (Niels Bohr Instituttet), Anna Federigo (ISIS Sience & Technology Oxford) og Lars Brock Andersen (Konserveringscenter Vejle)

Nedbrydning af dukker fra Dandoll
Samarbejde imellem Lola Wøhlk Hansen, museumsinspektør, Glud Museum, Clara Bratt Lauridsen, konservator, Konserveringscentret i Vejle, lektor Kim Pilkjær Simonsen fra Det Kgl. Danske Kunstakademi, Konservatorskolen, Theis Brock-Nannestad og Jesper Bendix, Kemisk Institut ved Københavns Universitet. Dukker fra firmaet Dandoll, produceret fra 1950erne til ca. år 2000, er indsamlet af Glud Museum i forbindelse med dokumentation af fabrikkens historie. Dukkerne fremviste mærkelige nedbrydningsfænomener, hvor hvide udblomstringer dækkede plastdukkernes overflader. Clara har erfaring med spektroskopi fra tidligere arbejde i CATS (Centre for Art Technological studies and Conservation) på Statens Museum for Kunst i København og på KIK/IRPA (Royal Institute for Cultural Heritage) i Bruxelles. Hun anvendte FTIR (Fourier Transform Infrared Spectroscopy) til at undersøge udblomstringernes kemiske sammensætning og har på denne måde afdækket et ikke tidligere beskrevet nedbrydningsfænomen på plast.
Artiklen er udkommet online og udgives efterfølgende i “Studies in Conservation” – et af de højest estimerede tidsskrifter indenfor vores fag. Glud Museum kan hermed tillægge artikel med peer review og højeste rating på universiteternes autoritetslister til deres forskningspublikationer.
https://konsv.dk/2016/09/forskningsartikel-udkommet/

Bronzefad fra Tørring Horsens Museum fandt ved arkæologisk udgravning ved Hvolgård Mølle nær Tørring en jordfæstegrav fra romersk jernalder, hvori der lå et stort romersk bronzefad på ca. 35 cm i diameter. Fadet var fremstillet i Rom omkring år 100 e. Kr. Fadet var yderst nedbrudt, og i det lå der rester af en række spændende genstande af organisk materiale – bl.a. dunhammerfrø og stængler, mindst 3 lag pels, en kam og flere forskellige tekstiler. Ved at anvende 3D CT-scanning, og en alternativ og yderst skånsom konserveringsmetode, opnåedes at bevare de organiske materialer samtidig med, at fadet kan håndteres og udstilles. Arbejdet er støttet af Kulturstyrelsen og planlægges publiceret i Meddelelser om Konservering, som er det fælles nordiske konserveringstidsskrift (peer reviewed og har rating 1 på universiteternes autoritetslister). Arkæolog Martin Krog Nielsen fra Horsens Museum beskriver udgravningen og de arkæologiske forhold i forbindelse med udgravningen af fadet, medens konservator Anne-Kathrine Kjerulff beskriver undersøgelser og den nyudviklede metode til stabilisering af bronzefadet ved anvendelse af papirpulp.

Optimering af Fællesmuseumsmagasiner byggekoncept
Lektor Jørgen Erik Christensen fra DTU Byg (Danmarks Tekniske Universitet, institut for byggeri og anlæg: www.byg.dtu.dk ) undersøgte vores bygning fra 2003 som forarbejde og optimering af byggekonceptet for den nye udbygning fra 2013. Siden har vi haft et samarbejde, hvor DTU’s studerende kan arbejde videre med forståelsen og beskrivelsen af vores bygningers energiforbrug og deres evne til, via byggematerialerne, at være med til at styre klimaet inde i bygningen. I 2014 skrev Christos Georgios Kollias kandidatspeciale om Fællesmagasinets nye bygning: “Hygrothermal evaluation of the indoor environment of the new and the old museum storage building in Vejle region in Denmark” under Jørgen Erik Christensens vejledning. Desuden blev der afholdt indlæg til konference i Torino.

Tekstilarkæologsik studie af Lønne Hede gravene Analyse af frisure fra Lønne Hede. Projektleder: Prof. Ulla Lund Hansen, Københavns Universitet. Finansiering: Kulturstyrelsens Rådighedssum og Varde Museum.

Analyse af arkæologiske tekstiler fra Vorbasse Del af større projekt ledet af professor, Ulla Lund Hansen, Arkæologisk Institut, Københavns Universitet. Finansieret af Humanistisk Forskningsråd. Arbejdet med publikationen pågår.